Der udvikles og forfines konstant nye teknologier, der har til formål at gøre landmandens arbejde mere effektivt. Landmænd ønsker at få gylle ud på deres marker, og dette skal helst foregå på en så effektiv måde som muligt. Samtidig forsøger landmænd at passe på miljøet mest muligt, og der er krav om, at de skal forurene mindre, hvorved den teknologi, der benyttes i arbejdet med landbruget, skal være så skånsom som muligt.

Krav fra myndighedernes side

Siden 2007 har der fra myndighedernes side været et krav om, hvordan gylle skulle spredes på marker. Dette skulle nemlig foregå ved en såkaldt nedfældning af gylle i marken. Det kunne dog ligeledes udføres på andre måder, men kravet var, at det skulle være mindst ligeså miljøvenligt som ved nedfældning i marken.

I 2011 blev kravet dog udvidet yderligere, og det kom nu til at omfatte flere marker end kravet fra 2007. Dette førte til, at man fra landbrugets side ønskede at få alternativer. Man ønskede disse alternativer for at opnå en større fleksibilitet, hvorved man kunne blive bedre rustet til at arbejde under forhold, når vejret ikke var optimalt. Nogle typer af vejr gør det nemlig svært at komme ud på sin mark med en nedfælder for at nedsænke gyllen i marken.

Alternative metoder og Teknologilisten

I 2012 kom så et af de tidligere nævnte alternativer i form af den såkaldte tankforsuringsteknologi. Denne teknologi opnåede nemlig status som værende godkendt alternativ til nedfældning, hvilket skete ved, at den blev optaget på Teknologilisten. For at blive optaget her, er der et krav om VERA-erklæring, der kun udstedes, efter den nye teknologi er afprøvet og godkendt. Dette betyder kort fortalt, at der er et dokumentationskrav for en miljøeffekt og stabil drift. En af fordelene ved denne metode er, at landmændene nu fik et alternativ, der samtidig imødekom en efterspørgsel på en forsuringsteknologi. Denne teknologi er nemlig til gavn for landbrug såvel som det omkringliggende miljø.

Teknologilistens betydning

Listens vigtighed illustreres blandt andet af, at kommunerne benytter den, når de skal godkende husdyrbrug, og derudover benyttes den ligeledes af landmænd, når de ønsker at ansøge om miljøgodkendelse. Denne liste har blandt andet til formål at være et værktøj, der af myndighederne kan benyttes til at hjælpe til en grøn omstilling.

Positive effekter af forsuringsteknologien

Med godkendelse af tankforsuring har landmændene nu endnu et alternativ, der imødekommer den stigende efterspørgsel efter forsuringsteknologi i landbruget. Ved at tilsætte svovlsyre sker der en kemisk process, hvor kvælstof og ammoniak bindes. Når man har fået bundet ammoniak i disse forbindelser, er det nu nemmere at skille sig af med det. Dette sker blandt andet ved hjælp af afdampning. Det positive er således, at man med denne teknik nu har en løsning på, hvordan man kan reducere ammoniakindholdet i gyllen.

Fremtiden for forsuringsteknologier

På nuværende tidspunkt er teknologien ikke perfekt, og man må derfor forvente, at den kommer til at undergå ændringer i fremtiden. I takt med, at man opnår ny viden, bliver det nemlig muligt at forfine teknikker, så de bliver bedre og mere effektive.